Fransk Polynesien: Hen over datolinjen

Kan man gradbøje eventyr? Rejsen til Fransk Polynesien er for mig noget af det mest eksotiske, jeg nogensinde har prøvet. En af årsagerne: Jeg har krydset datolinjen. En nogle-og-40-år gammel drøm er gået i opfyldelse, nemlig at krydse meridian 180 grader. 

Tirsdag 11. november lettede Aircalins A330-900 neo kl. 12.35 fra Nadi, Fiji. Fire en halv time senere landede den dagen før, mandag 10. november ved 18.30-tiden i Papeete på Tahiti. En tidsforskel på 22 timer. Jeg sendte et bredt smil til “Stine 4. klasse”.

Første nat: et familiedrevet pensionat lidt syd for Papeete, 127 skridt fra den turkisblå lagune. Bølgerne bragede mod det beskyttende barriererev og fik mig til at citere Samvis Gammegod i Ringenes Herre: Hvis han tog et skridt mere, var det det længste, han nogensinde havde været hjemmefra. Noget siger mig, at der er lidt flere skridt hjemmefra, inden jeg lander i 6400 igen.

Ved middagstid tog jeg færgen til Mo’orea, der lige som Tahiti hører til Selskabsøerne. Ja, det rimer på Cook, Bligh, mytteriet på Bounty, Gaugin, Sydkaperen, piger med blomster i håret, og glade sange på ukulele.

Fire nætter i en lille bungalow på øens vestside. Det er rigtig rart at kokkerere lidt selv og gå på indkøb hos små købmænd og i store supermarkeder (elsker sådan noget). Sidstnævnte sted var ugens knaldtilbud for øvrigt en bøtte nutella til 1295 franc, cirka 81 kroner. Og et 150 centimeter høj, tyndt klap-sammen-juletræ i plastik for 1995 franc, cirka 130 kroner.

Regntiden er så småt begyndt. Alle nætter har regnen hamret hårdt, lodret og vedvarende på husets bliktag. Noget siger mig, at de danske standarder for skybrud er overskredet flere gange. Når regnen stopper, lyder bølgernes bragen mod barriererevet som et konstant kørende godstog i det fjerne. Det er klangen af beskyttelse mod elementerne. så jeg sover tungt som et spædbarn.

Jeg har startet og sluttet mine dage med at “vende den yderste turbåd”, som jeg kalder mine svømmeture i lagunen. Jeg har lejet en lille bil og taget på opdagelse på øen. Vandret, hvor det lod sig gøre, da regnen har gjort samtlige stier til glat mudder. Besøgt museet for livet i havet. Og besøgt Coral Gardeners, et imponerende rev-genopretningsprogram med det formål at dyrke og plante koraller og i et forsøg på at redde koralrevene. Vi snorklede over markerne med de små, ny koralstykker og fik lov til at “hjælpe til” ved at børste koraller og snore fri for alger. Det krævede lidt fridykning, som jeg endnu har til gode at lære. Men jeg kom da ned og skrubbede løs som en besat Hausfeau. Aldrig har rengøring føltes SÅ sjovt!

I morgen går rejsen tilbage til Tahiti og derfra videre til Tuamotu Øhavet, hvor jeg skal dykke i verdens to største atoller, Fakarava og Rangiroa.