Countdown: 22 dage før

Afslutning på Skagen-tur

Jeg er i dag kommet helt hjem fra en weekend i Skagen med pigerne fra Højskolen i Caribien, som vi alle var på tilbage i sommeren 2016. Kathrine som også er med på billedet skal med i den første tredjedel af caminoen, og vi mødes på mellemlandingen i Amsterdam d. 22. juni. I dag er det den første juni, og det er gået op for mig, at der kun er 22 dage, til jeg flyver afsted mod Biarritz. Derfor går jeg nu ind i slutspurten af forberedelsen. 

Hvorfor caminoen? 

Jeg har haft tanker om at gå caminoen for næsten et år tilbage. Jeg var lige kommet tilbage på arbejde fra sommerferien. Pludselig så jeg en video om nogle, der havde gået caminoen, og allerede ved de første få minutter af caminoen følte jeg, at det på en måde var meningen, at jeg skulle se den video lige på dette tidspunkt. Det kunne også have været algoritmens fornemmelse af, at jeg nu var blevet 29 år gammel i september, og der måske ville opstå en identitetskrise snart. Jeg besluttede mig for at holde så lidt ferie som muligt i løbet af året og købte billletterne i vinters. Så var der ingen vej tilbage. Et par uger inden jeg købte billetterne var jeg til julefrokost med nogle veninder, hvor Kathrine udtrykte interesse. Jeg var ikke sikker på, at hun mente det, men da vi skrev sammen kort tid efter, blev vi enige om at tage afsted sammen. Jeg har forsøgt op til at komme tanke om, hvorfor jeg gerne vil gå caminoen og er nået frem til følgende grunde. Sandsynligvis bliver jeg måske mere klar på hvorfor mens eller efter, jeg går. 

• Nu hvor jeg snart bliver 30, vil jeg gerne have tiden og anledningen til at overveje, hvad jeg gerne vil i mit liv. Vil jeg gerne det tradtionelle liv med villa, volvo og vovse eller vil jeg gerne noget helt andet? Jeg tror på, at få mennesker tager den pause til at overveje, om der er andre veje at gå i livet. 
• Jeg stødte på det japanske udtryk Misogi kort efter, jeg besluttede at gå caminoen. Udtrykket handler, som jeg forstår det, om at gøre ting, der er ubehagelige, besværlige og hårde fysisk, mentalt og åndeligt for at skabe balance i ens evne til at håndtere modstand og forstå sig selv bedre. Jeg har i en del år været fascineret af dette, men dette ord konceptualiserede noget, jeg har tænkt over i slutningen af mine 20’ere. 
• For ca. 5 år siden blev jeg diagnosticeret med sclerose. Jeg vil bevise overfor mig selv, at jeg stadig kan, hvad jeg sætter mig for og nå at få de store fysiske oplevelser, jeg gerne vil opleve, inden det måske ikke længere er muligt for mig. Derfor skulle det være nu. 

Fysisk forberedelse

Det var som om, at caminoen hjalp mig med et fokus eller en motivation, som jeg ikke kan huske at have haft tidligere. Jeg kunne pludselig presse mig selv mere fysisk i fitness ved at tænke på, at jeg skulle være den bedste udgave af mig selv for at komme så godt som muligt gennem caminoen. Jeg løb pludselig længere og længere distancer og kom op på 5 og så 8 km nogle gange. Det blev dog typisk kun til en gang om ugen, da jeg oplevede, at det var svært at motiveres til at komme afsted flere gange om ugen efter arbejde. Da jeg købte en lejlighed i en mindre by, var det en god anledning til at afsøge nye hverdagsrutiner. De sidste par måneder har min træning dermed bestået af:

• Løbeklub 3 gange om ugen med intervalløb rettet mod at kunne løbe 5 km, hvilket vi lige er nået op til. 
• Reformer Pilates en gang om ugen. Jeg oplever, at det er et godt supplement til at få noget ekstra styrke og balancetræning. Og så er det bare sjovt. 
• Dagligt går jeg typisk 7000 skridt til og fra arbejde. Generelt kan jeg godt lide at gå de fleste steder, jeg skal hen. Det er også blevet til nogle træningsformer med oppakning. Dette vil jeg gerne begynde at intensivere nu her. 

Nu har jeg fået skitseret lidt indledende. De næste par oplæg tænker jeg vil indeholde min forberedelse i forhold til forhåndsbookning, udstyr og træningsture. 
Jeg håber, at du har lyst til at læse med videre. 
Kærlig hilsenAstrid