Fantastiske Fiji

Har det virkeligt kun været en uge? Det føles som længere tid siden, at mit Fiji Airways-fly satte sin fuselage og menneskelige cargo på asfalten i Nadi, Fijis internationale lufthavn, midt om natten.

Jeg lærte hurtigt at sige “bula” i stedet for “hello” og “vinaka” i stedet for “thank you”. Befolkningen er høflig, lattermild og imødekommende, så begge ord bruges flere gange i timen.

Efter to overnatninger på et simpelt, men rent og pænt backpacker-ressort direkte på Wailoaloa-stranden på hovedøen, gik turen med katamaranfærge ud til mit lille eco-ressort i Yasawas-økæden 2,5 timers transport øst for hovedøen. Fire nætter i en fin, lille hytte (det fælles bad/muldlokum krævede en gåtur på 50 meter, så man lærer hurtigt at styre sit aftenindtag af drikkelse for at undgå at være natpisser) og alt for meget, alt for god mad.

Og så det, jeg kom til Fiji for: 11 vidunderlige akvariedyk med så godt som ingen strøm på de ti af dykkene. Jeg kaldte det sofa-dyk. På med udstyret, ud på båden, ned i vandet, styr på opdriftskontrollen og hold øjnene åbne. Masser af hvidtippede revhajer, skildpadder, nøgensnegle, masser af krigeriske klovnfisk (come to mama!), tonsvis af store og små kulørte fisk og det mest intakte, sunde og velfungerende koral-system, jeg har set siden mine dyk på Great Barrier Reef i starten af 00erne. 

Det er begyndende lavsæson i Fiji (regntiden viser så småt sit kommen), så på de fleste dyk var det kun mig og dykkerchefen, der holdt et halvt øje på sin kunde, men ellers lod mig lege i eget meget rolige tempo. De fleste andre gæster er fra New Zealand og Australien, der kun er 3-4 timers flyvning fra Fiji. 

Heldige mig: En af dykkerinstruktørerne havde hørt mig lufte min interesse for vrag. Grundet min dykkererfaring tilbød han at tage mig med ud til et forholdsvist nyt vrag, Glory Wreck, på 25-30 meters dybde. Han havde aldrig selv været der, og ville gerne lære det at kende. En Stine siger så kun en ting: Ja tak! Vildt fedt solodyk, hvor vi hver især udforskede vraget indvendigt og udvendigt, hvor det lod sig gøre. De lejlighedsvise check på hinanden, og så ellers fortsat fri leg. Hurra! Har sjældent følt så meget eventyr og frihed på mine forudgående 400 dyk: Ind i styrhuset, ud gennem lastrummet. Indkassere de obligatoriske rifter og skrammer, når en passage lige er lidt mindre, end man troede (ja, jeg blev gennemvaccineret inden afrejse). Det første  fiskeliv og de første koraller er flyttet ind på dækket. Giv det et årti, og det bliver et afsindigt lækkert rev.

Nu venter jeg på min katamaran tilbage til hovedøen. Jeg kunne godt have taget en uge mere. Men! I morgen går det videre til Fransk Polynesien, den destination der for halvandet år siden udløste ønsket om denne dannelsesrejse.

Vinaka, Fiji❤️🌺