Dag 6, del 1 (8/13/22)

16.00

Jeg vågnede tidligt i min hængekøje ved bredden af Holstdammen. Desværre havde jeg ikke udsigt, fordi jeg måtte strække min presenning over måtten, fordi der var varslet regn dagen før. Da jeg kom ud af mit telt, løb et par dråber fra presenningen ned ad min krop. Jeg strakte mig og så, mens solen badede den modsatte bred i lys. For også at få lidt sol klædte jeg mig af og svømmede til den anden side af søen. Det kolde vand svøbte mig som en kjole lavet af snefnug.

Efter min svømmetur pakkede jeg sammen og gik ud. Jeg spiste nogle nødder på vej tilbage til Trondheim. Jeg besluttede at tage Driftsvegen. Dette vendte fra hedelandskabet tilbage til lærkeskoven, som jeg besteg på min fjerde dag. Mellem de mægtige træer strakte fjorden og havnebyen sig langsomt ud igen. Jeg så et lille udsigtspunkt, som jeg gik ned til, og hvor tre backpackere allerede ventede på mig.

Jeg henvendte mig til gruppen, og det var to tyskere og en tjekke, der begyndte at studere i Trondheim. Vi snakkede lidt, og jeg spurgte gruppen, om jeg måtte overnatte hos en af dem. Tjekkeren, der hed Kryštof, tilbød mig så at sove hos ham. Jeg takkede ham og tog imod tilbuddet og sammen gik vi ned ad bjerget, indtil vi langsomt gik fra hinanden ved det første busstoppested. Tyskeren anbefalede et par flere steder for mig at se i Trondheim.

Så jeg gik gennem Trondheims bymidte på egen hånd igen og ville først til floden. Jeg krydsede floden over en lille gangbro, i den anden ende af den var en sportsplads, hvor der blev afholdt en atletikturnering. Jeg så travlheden i et par minutter og jublede, da højdespringerne nåede et godt stykke over stangen.

Da jeg havde set nok sport, bevægede jeg mig længere langs den naturskønne flodpromenade. Jeg så et gotisk kirsebær på den anden side af floden, en fæstning på toppen af en bakke og farverige huse langs bredden. Jeg nærmede mig langsomt den gamle bydel. Da jeg kom til en lille butiksgade med caféer, vendte jeg om og gik op til væggene i "Festeningen".

Da jeg kom til toppen, havde jeg udsigt til bjergene, byen, åen og fjorden. Jeg satte mig på en picnicbænk, hvor jeg spiste resten af mine morgenmadsnødder og pudrede mine ømme fødder, som efterhånden havde flere vabler end tæer, hvilket ikke var så mærkeligt efter to dages vandring i våde støvler. Efter en halv times tid rejste jeg mig igen og gik lidt over fæstningen, inden jeg begyndte at gå ned igen.

På nedturen passerede jeg en cykellift, der skubbede en cyklist op ad bjerget med en fodpedal. Jeg gik længere tilbage til den gamle bydel og dinglede lidt langs floden igen. Jeg ville se kirken igen, som jeg havde set fra den anden side af floden, så jeg gik over en gammel bro for at komme dertil. Bygningen var dekoreret med fresker og forskellige statuer lavet af grå sten. Med sine grønne kobbertage mindede den lidt om troldmandsskolen Hogwarts. Jeg slentrede lidt gennem shoppingområdet og kom igennem et lille stormagasin, hvor butikkerne var bygget i klassisk skandinavisk stil. Da min telefonopladning var ved at løbe tør, satte jeg mig i en lille fastfood-restaurant, hvor jeg fik en lille sandwich til relativt billigt og her skriver jeg nu.