Ristning af skumfiduser på en aktiv vulkan :O (Dag 190 på verdensturnéen)

12/03/2020

Jeg havde virkelig kvalme i går aftes, og jeg tror måske, jeg ikke tolererede noget. Fantastisk ^^

Ikke desto mindre stod vi op kl. 05.00 og gjorde os klar til at blive afhentet kl. 06.00 i byen, da vores bolig ligger udenfor den.

Agenturet valgte Casa Santo Domingo som vores afhentningssted: et 5-stjernet hotel! :D :D Jeg tror, at Jonas og jeg ikke passer ind der (længere), men det er måske bare fordomme^^

Vel fremme åbnede sikkerhedsmanden et lille vindue i træporten og spurgte venligt, om vi ville vente indenfor. Han gik nok ud fra, at vi var hotelgæster, men da vi ikke var det, takkede vi nej til tilbuddet og ventede udenfor, hvor det var så friskt i morges, at Jonas havde lange bukser OG jakke på :O :D

Min mave fortsatte med at give mig problemer, og jeg overvejede et øjeblik seriøst, om jeg skulle tage med, og vi spurgte, om vi kunne tage turen en anden dag...

Men så kom bussen og vi steg begge to ;-)

Efter to minutter stoppede minibussen ved en cafe, hvor man kunne forsyne sig med kager og kaffe, hvis man ville^^ Vi ventede der på to andre varevogne, hvis passagerer så alle var pakket ind i vores bus - samkørsel :)

Det startede endelig omkring kl. 06.50 og vi kørte selvfølgelig lige forbi vores bolig -.- Det betyder, at vi godt bare kunne have ventet på gaden og blevet hentet - og det med 1,5 time mere søvn :p

Men godt. Så det var nok nemmere og rejsen startede.

Normalt tager vejen omkring 1,5 time, men da vi kørte den første del i retning af Guatemala City, endte vi lige tilbage i myldretiden, og der var så meget trafik selv efter svinget, hvor vi kørte væk fra Guatemala City og et par stykker. trafikpropper.

Folk her har ikke et valg, om de vil i byen, men det er super frustrerende. Heldigvis bor vi ikke i en storby i Tyskland :p At kunne GÅ til at arbejde hjemmefra i min lille by er sådan en luksus! :O

Da vi kom til bunden af vulkanen gik vi op ad en vej. Samlet set er den 2.600 meter høj, men vi startede på over 1.000 meter og klatrede næsten 400 meter til vores højeste punkt.

Desværre er der en byggeplads på ruten, så der måtte vi vente en god halv time, men det var behageligt i bussen og vi forkælede os selv med lidt mad.

Åh ja. "Brødet" er faktisk ikke brød men rosinkage :D :D :D

Da vi ankom til parkeringspladsen, blev vi mødt af vores rejseleder Walter, som bor i landsbyen San Francisco, hvor vi ville starte opstigningen. Walter taler engelsk og spansk, så vi var i stand til at følge hans information selv uden sprogbarriere^^

De fire "vigtigste" vulkaner nær Antigua er El Fuego, hvorfra røgen stiger dagligt, og som brød ud i 2018 og dræbte flere hundrede mennesker :(

Ved siden af ligger Acatenango, som man også kan bestige som en 2-dages tur (Jonas og jeg er endnu ikke helt blevet enige om vi vil gøre det :p Han er selvfølgelig rigtig spændt på det, men det går op i næsten 4.000 meter, som jeg ikke har erfaring med og derfor er jeg usikker^^).

Den tredje er Volcana de Agua, som er grøn og skovklædt næsten til toppen og derfor er den “pæneste” for mig^^

Antigua ligger i dalen mellem disse tre vulkaner.

Pacaya er så endnu en vulkan, som man skal køre for disse 1,5 time, fordi den ligger bag et andet bjerg og derfor ikke er synlig fra Antigua.

Der er i øvrigt 34 vulkaner i Guatemala :)

Selvom vi allerede havde gjort op et par meter ved at komme dertil, blev vandrestave udbudt til salg, så snart vi stod af minibussen og en "taxa" i form af en hest var også en mulighed (mod betaling).

At disse værktøjer var tilgængelige, kan næsten gøre dig lidt nervøs :D Jeg læste i blogindlæg, at nogle fandt stigningen på 1,5 timer ganske okay, og andre fandt den super super udmattende.

Jeg besluttede mig modigt imod stok og hest, og så traskede vores gruppe på 19 mennesker af sted sammen. En familie med indiske rødder havde to små børn, og de var hurtigt på "taxaen".

Selv en asiatisk kvinde kunne ikke tåle den meget stejle sti længe og steg op på sin hest.

Derudover fulgte to heste mere med landsbyboere som guider os i et stykke tid, hvis en anden person skulle have brug for "hjælp" ;-)

Stien var som sagt stejl men faktisk ret fin med stenjord i starten, som så skiftede til jord/aske/sand og der var rigtig mange træer til højre og venstre. Det resulterede i, at stien også lå i skygge, hvilket jeg altid synes er ret flot :p :D

Bortset fra familien tror jeg (næsten) alle andre var på vores alder eller yngre, og så fulgte alle med i tempoet. Jeg troede, at Jonas og jeg allerede havde et godt tempo (vi var trods alt altid de første i Himalaya^^), men i dag tog vi op bagsiden, fordi Jonas altid blev hos mig <3

Jeg kunne skyde skylden på mine mavesygdomme, men på en eller anden måde fik jeg virkelig ikke meget luft (selvom den ikke ville være høj nok til højdesyge eller noget) og den sandede jord sørgede for, at du altid sank ned med dine skridt og det var lidt mere anstrengende.

Min sidste undskyldning (det er jeg god til hva?^^) var, at det bare var op ad bakke hele tiden, og der var ikke nogen lige strækninger til at "restituere" :p :D

Efter et par minutter holdt vi den første pause, hvor Walter altid fortalte os noget om vulkanerne og vi havde mulighed for nogle flotte billeder :)

Vi erfarede blandt andet, at ingen nogensinde var døde i et vulkanudbrud i Walters landsby. Så snart advarslen går ud, pakker alle landsbyboerne deres ting og flygter fra udbruddet. Sidste gang faldt der 40 cm aske på landsbyen, som beboerne fik lov til at forholde sig til, da de kom tilbage...

Jonas spurgte, hvor hele landsbyen går hen i sådan et tilfælde. Det kan være svært for de omkringliggende landsbyer eller byer at give plads til en hel landsby. Walter smilede og forklarede, at det faktisk altid er en vanskelig ting. Det meste af tiden ville de bare slå lejr og finde en plads 5-10 km ude, afhængig af hvilken retning vinden blæser.

Wow. Jeg synes, det er lidt skørt at forestille mig, at mit hus, min landsby, kunne blive ramt igen og igen af et udbrud, og så skal jeg gøre rent og reparere alt igen. På den anden side er en permanent flytning til byen bestemt lige så barsk for mange, da livet i landsbyen er ganske anderledes - den de har kendt i generationer...

Mens Walter fortalte om disse fakta ved det andet synspunkt, var der lidt tumult bag os, og vi så en tysk studerende lægge sig på gulvet, og en anden hjalp hende med at løfte benene. Åh nej!

Den stakkel var hvid som et lagen og åbenbart flov. Hun forklarede, at hun faktisk er meget atletisk og konstant er i Alperne (hendes accent var sydtysk) og kan ikke forklare, hvorfor hun bryder sammen...

Så fik hun selvfølgelig tilbudt en hest, men hun ville gerne hvile sig lidt og så prøve at løbe :)

Mens hun lå der, blev jeg selv lidt svimmel, men jeg var også for stolt til at se hesten som en reel mulighed :D

Pigen rejste sig igen, men stak så ikke af foran mere, men blev hos Jonas og mig bagerst sammen med en noget mere stabil fyr, som traskede derop i skjorte, jakkesætsbukser og brune lædersko. hmm Hver som han vil :p

I mellemtiden var jeg trods alt ved at komme op på en hest, fordi det bare var så svært at få luft :D

Til sidst klarede vi det til fods - heldigvis var det som sagt kun omkring 1,5 time og ikke en dagsvandring ;-)

På toppen havde vi udsigt til toppen af Pacaya. Han spytter stadig fra tid til anden, så selvfølgelig må du ikke gå TIL TOPPEN, men vi kom så tæt på, som vi kan af sikkerhedsmæssige årsager :)

Fra denne bakke havde du også en god 360 graders udsigt, som jeg håber billederne afspejler lidt^^ Du kan se de andre vulkaner, landsbyer nedenfor og endda Guatemala City! :O

Efter at vi fik lov til at tage nogle billeder der, gik vi ned i krateret, som var toppen af vulkanen for nogle år siden. Ifølge Walter ændrer dette sig konstant på grund af forskydningen af de tektoniske plader. Vulkanen "bevæger sig" men jeg forstod det ikke helt. I hvert fald ikke nok til at forklare det :D :D

Nede i krateret går man så på afkølet magma/lava, hvis sten sælges i souvenirbutikker, hvis de har flere farver og kvarts ;-)

Men som en del af turen var vi interesserede i hullerne, som stadig er super varme og som turistbidrag fik vi alle en pind og fik lov til at stege skumfiduser i hullet <33

Hvor fedt var det? Hvem kan hævde at have været på en aktiv vulkan og smeltet skumfiduser der? :p :D

(nå, en hel del her. Dette sted er THE to-do i området, og der er så mange mennesker der. Vi var heldige, at en gruppe på mindst 50 unge amerikanere var på vej videre, så vi kunne besøge hullet for en et par minutter alt for vores egen gruppe alene^^)

Efter slik, gik vi tilbage op til bakken for muligheden for at tage flere billeder eller spise en frokost, vi måske havde med. På vejen spyttede vulkanen nogle sten op fra spiserøret, og man kunne se, hvordan de fløj gennem luften og landede på sin skråning, glødende og rygende i et par sekunder. Sikkerhedsafstanden gav nok mening :D

Efter en kort pause på bakken gik vi tilbage. Som forventet var dette meget glat på grund af undergrunden og et par gange gled man. Jonas satte sig også en gang, men ellers kom vi alle uskadt ned ;-)

Køreturen tilbage til Antigua tog ret lang tid igen, fordi der var nogle lastbiler foran os, som havde svært ved at bestige bakkerne. De stakkels chauffører! :(

Omkring 13.30 var vi allerede tilbage ved overnatningsstedet, selvom det var lidt sjovt at komme ud ^^

Her, hvor vi bor, bor kun lokale. Der er ingen vandrerhjem eller hoteller som downtown. Da jeg spurgte vores buschauffør, om han måtte slippe os ud herfra, ville han først ikke tro på det. Han spurgte flere gange “her?” og jeg altid “ja, det er godt her.” Lidt forvirret stoppede han endelig og vi kunne redde en kæmpe del af vejen tilbage <3

Efter lidt døsning og brusebad og klynken, fordi jeg stadig ikke har det bedre, satte vi os på terrassen til noget YouTube.

Sidst på eftermiddagen gik vi tilbage til skålrestauranten til en lækker, sund middag, som jeg desværre kun nåede halvdelen af (men sådan laves morgenmaden, der ikke er rosinbrød?^^).

I morgen kommer der nok udsigtspunkt og buldring, men måske skal vi bare slappe af.

I dag med vulkanen var helt klart en ny oplevelse, som jeg/vi syntes var rigtig fed <3